Nu er det tid til spændende nyheder! Du kan som noget nyt finde et udvalg af garn i nøgler i webshoppen.
Jeg har nemlig haft mit gamle krydsnøgleapparat i brug, og vundet en masse smukke, plantefarvede garner op i nøgler.
For det meste sælges plantefarvet garn i fed, fordi garnet er i fed, når det farves. Og garnet kommer også vundet op i fed på 100 gram fra spinderiet. Fordelen ved garn i fed er, at det er let at mærke garnets kvalitet og blødhed. Ulempen er at man ikke altid nødvendigvis har brug for 100 gram garn til et strikkeprojekt. Desuden skal man bruge tid på at vinde garnet op i nøgler, før man kan komme i gang med sit projekt.
Kom hurtigere i gang med dine strikkeprojekter
Selvom jeg faktisk synes, det er hyggeligt at vinde garn op i nøgler, så kan det være en stopklods, hvis man bare vil hurtigt igang med strikkeriet. Og ejer man ikke en garnvinde og et krydsnøgleapparat, må man vinde garnet op i nøgler i hånden. Og det tager noget længere tid.
Derfor har jeg nu gjort det lettere for dig, og lavet et udvalg af garn vundet op, klar til at strikke af.
Nøglerne fåes i 50 gram, 25 gram eller 10 gram. Det har den fordel, at det nu også er nemt at købe garn til f.eks. en mønstret trøje, hvor man skal bruge meget garn i en farve og mindre garn i flere farver til mønstret. Nu kan du slå dig løs med at mixe og matche forskellige plantefarver, og der er mange kombinationer at lege med. Til mønstre, striber, kanter og meget mere.
Garnet er også velegnet til broderier, og broderier på strik er meget oppe i tiden.
Garnprøver
En anden lille nyhed er, at det nu er muligt at købe små garnprøver, så du kan mærke garnets kvalitet og se farverne, som af og til er svære at gengive nøjagtigt på skærmen. Garnprøverne kan bruges til små strikke- og hækleprøver, broderier og lignende.
Jeg håber, du vil tage godt imod det nye tiltag, og ønsker dig mange gode timer med dit håndarbejde!