At farve med planter - landbokvinden

Plantefarvning er et dejligt håndværk, der byder på naturoplevelser, fordybelse, spænding og et lille drys magi. Processen er langsommelig, uforudsigelig og garnet skal håndteres mange gange, før man kan nyde det endelige resultat; et smukt, blødt plantefarvet garn. Det er dog hele processen værd. Plantefarvet garn har en særlig dybde, og farverne harmonerer godt med hinanden. Og så er det dejligt at arbejde med et garn, hvor man har været med hele vejen fra uld til færdigt garn.

Hvordan jeg blev plantefarver

Jeg blev fortryllet af plantefarvningen univers i en tidlig alder. Da jeg gik i femte klasse var jeg på Vingsted Historiske Værksted med skolen , og der oplevede jeg for første gang plantefarvningens magi.

Vi lærte at tese den fedtede råuld med fingrene, spinde det på håndten og lavede primitive væve, som vi vævede på med vores eget håndspundne, knudrede garn. Det var fantastisk! Og begejstringen har varet ved lige siden.

Planternes verden har også været med mig fra barnsben. Jeg er opvokset på en gård i meget naturskønne omgivelser mellem skov, bakker og moser, og naturen var altid den kulisse, mine søskende og jeg legede og færdedes i som børn. Der voksede vild vandmynte ved bækken, og min interesse faldt hurtigt på de vilde blomster og lægeurter. Derfor lærte jeg mig deres kendetegn og voksesteder, hvad de kunne bruges til; madlavning, som lægeplante eller til at farve garn med.

Da jeg blev lidt ældre, var jeg frivillig i en årrække ved forskellige historiske arrangementer, såsom Egtved Bronzealderfestival og Moesgaard Vikingetræf, hvor arbejdet med uld, spinding og plantefarvning altid var mit fokus. Da jeg senere kom på seminariet og fik min onkels gamle rok forærende, lærte jeg at spinde på rok, og eksperimenterede også med at væve. Det var også på det tidspunkt, mens jeg læste til håndarbejdslærer, at jeg for alvor begyndte at strikke og lærte mere om uldens og andre fibres egenskaber.

Processen kort fortalt - sådan farver jeg

Plantefarvning er et gammelt håndværk, og der findes forskellige metoder og fremgangsmåder. I al sin enkelthed handler det om, at få plantefarve til at fæstne sig på garnet. For at det kan lade sig gøre, må garnet bejdses først, så farven bliver holdbar. Jeg koldbejdser mit garn i regnvand med alun, som et et naturligt metalsalt. Nogle farveplanter indeholde bejdse f.eks. rabarber, eg og valnød, så her behøver garnet ikke at blive bejdset først.
Når garnet er bejdset bejdset, kan selve farvningen begynde. Farvesuppen kan koges af en mængde forskellige planter, som kan findes i haven og i naturen. Jeg holder meget af denne del; at samle vilde planter i naturen til garnfarvningen. Duften, stemningen og naturoplevelsen bliver en ekstra dimension, der bidrager til farnets fortælling. Planterne findeles og koges i regnvand enten over bål eller i min gamle gruekedel. Når farven er kogt ud af planterne, sies farvesuppen og nu kan garnet komme i. Det er vigtigt, at garnet ikke udsættes for et pludseligt temperaturskifte, for så filter det eller bliver hårdt.
Nu varmes garnet op i farvesuppen og der røres forsigtigt især i begyndelsen. Temperaturen skal op på cirka 90 grader og holdes der i en times tid, før garnet enten tages op af gryden eller får lov at køle af i farvesuppen. Så klemmes farvesuppen forsigtigt ud af garnet, som får lov at dryppe af, før det vaskes i flere hold rent vand. Det sidste hold skyllevand kan tilsætte lidt eddike for at binde farven.
Herefter slynger jeg vandet ud af garnet ved at holde det i hånden og snurre det kraftigt rundt, og så hænges det til tørre et skyggefuldt og luftigt sted. Når garnet er tørt, vindes det op i fed eller nøgler, og nu er det endeligt klar til at blive forvandlet til smukt håndstrik.
Af og til overfarver jeg garnet med endnu en farve for at opnå en anden nuance. Så gentages processen med farvesuppen en gang til, og på den måde kan man fremtrylle et ufattelig bred palet af forskellige farver.

Vildnis Garn og det nordiske islæt

Jeg har valgt at kalde mit garn for Vildnis Garn, fordi jeg forbinder hele processen fra uld til garn med naturen, det vilde og det oprindelige. Derfor var det naturligt at navngive de forskellige farver med inspiration hentet i vores skandinaviske natur. Jeg har også lånt navne fra den Nordiske Mytologi, som er en evig kilde til inspiration, og jeg synes, at navnene passer til garnets nordiske oprindelse.

Under de enkelte farver i webshoppen kan man derfor læse en kort beskrivelse af, hvad den enkelte garnfarve hedder og hvorfor. Måske kan navnet og tankerne bag inspirere i den kreative proces, når garnet forvandles til en skattet beklædningsgenstand. Mit Vildnis garn er et produkt af natur, glæden ved at holde dyr og min passion for kreative håndværk. Ulden er i mine hænder mange gange før den ligger klar som smukt, plantefarvet garn. Derfor er det også helt unikt.