Vildnis Garn „Heritage“
Original price was: kr. 225,00.kr. 175,00Current price is: kr. 175,00.
Naturfarvet luksusgarn – 100 gram.
Vildnis Heritage har en smuk lys og let meleret farve i hvid og beige nuancer. Farven er fremkommet ved at blande hvid uld fra finulds får og merinofår med en smule rødbrun uld fra finuldsfåret samt alpaka-uld i farverne hvid og fawn. Det giver et smukt farvespil i garnet.
Vildnis Heritage er et to-trådet garn af 100% blød, dansk uld fra mine tamme, fritgående Finsk Finuld- og Merinofår samt omtrent 20% dansk alpaka-uld.
Spundet på Hjeltholt Uldspinderi på Fyn.
400 meter pr. 100 gram
Bemærk! Garnets farve er gengivet så nøjagtigt som muligt, men kan variere fra skærm til skærm.
Garnet er et naturprodukt og kan indeholde vegetabilier fra spindingen og plantefarvningen. Disse kan dog fjernes med lethed, når man strikker garnet.
50 på lager
WishlistBeskrivelse
Vildnis Garn „Heritage“er et blødt og luksuriøst garn spundet af ulden fra mine smukke finulds- og finuld/merino-får kombineret med omtrent 20% blød, dansk alpakauld fr aen lille besætning her i Jylland.
Ulden er sorteret i hånden, og herefter sendt til det lille familiespinderi, Hjelholt Uldspinderi på Fyn, hvor alpakaulden og finulden er blevet blandet, kartet og spundet til et smukt garn med en løbelængde på 400 meter pr. 100 gram.
Garnet har en meget smuk naturfarve i sig selv, som kommer af at blande ulden fra de hvide får med ulden fra mine 2 lysebrune får og alpakaulden i farverne hvid og fawn. På den måde har Heritage-garnet fået sine smukke meleringer i lyse, beige nuancer.
En del af garnet plantefarves i mit lille gård-farveri. Jeg bruger udelukkende opsamlet regnvand til farvningen, da det er mest skånsomt mod ulden, og der herved ikke bruges unødvendige ressourcer af rent drikkevand. Planterne, som bruges til farvningen, sankes i naturen omkring gården eller dyrkes i min farvehave. Mere sjældne plantefarvematerialer købes, men jeg tilstræber at bruge lokale planter til farvningen.
Inden farvningen koldbejdses ulden med alun, som er et naturligt forekommende metalsalt, der blandt andet findes i ler. Alun hjælper med at binde planternes farve til uldfibrene.
Når planterne er sanket, findeles de og koges til en farvesuppe. Farvesuppen sies og nedkøles, før det bejdsede garn kommes i og suppen varmes op. Når garnet er færdigfarvet, vaskes det i mild uldsæbe og lufttørrer, før det vindes op i fed eller nøgler.
Nu er garnet klar til at blive tryllet om til varme trøjer, bløde sjaler eller hvad kreative hænder har lyst til at skabe.
Garnets løbelængde gør det velegnet til finstrik på pinde 3-4, som dobbelttråd til kraftigere strik eller med en følgetråd af for eksempel silke-mohair.